BLOG

May 19, 2023

Mercive & Blazar Capital indgår partnerskab

Skrevet af Christian Dunbar

Indholdsfortegnelse

Blazar Capital har i de seneste år bygget en portefølje af ambitiøse DTC-brands, hvor de blandt andet har supporteret deres brands med udvikling af hjemmesider. Den viden der er bygget, vil Blazar gerne tilbyde andre virksomheder og de partner derfor op med tre bureauprofiler med fortid i Dentsu & WPP og stifter selskabet Mercive.

Blazar Capital har over en længere periode oplevet stigende ekstern efterspørgsel til opbygning og optimering af e-commerce stores. De har endnu ikke haft kapaciteten og et setup til at håndtere henvendelserne, men det ændres nu i deres nye partnerskab med Alexander, Christian & Simon.

Samarbejdet er opstået på baggrund af en fælles forståelse og vision for fremtidens Shopify bureau. En kombination af Blazar Capitals kommercielle forståelse og drengenes internationale erfaring fra bureauverdenen, skal danne fundamentet for et stærkt partnerskab.

"Vi har længe ønsket at udvide vores e-commerce setup og jeg blev helt forelsket i de tre drenges energi og det drive de har. Derfor er jeg enormt begejstret for etableringen af Mercive og det fremtidige samarbejde med Alexander, Christian & Simon."

– Christian Arnstedt | CEO hos Blazar Capital

De tre bureaufolk har længe arbejdet med globale brands i Dentsu & WPP og har haft et stort ønske om at bruge den viden til at udvikle ambitiøse e-commerce websites i et marked med stigende kompleksitet. Det nuværende setup passer dem godt i forhold til at skalere forretningen og de har allerede inden lanceringen skrevet under med en række spændende brands.

Ved at kombinere Web Development, Design, Technology & Data vil Mercive levere skræddersyede Shopify løsninger, med fokus på hele kunderejsen for at skabe en mere personaliserede kundeoplevelse.

Alexander kommer fra Wunderman Thompson MAP og har bred erfaring inden for e-commerce og har hjulpet både globale og lokal forankrede brands med at skalere online. Med sin holistiske tilgang til faget forstår han hvordan man driver en profitabel e-commerce forrretning. Simon kommer med international kommerciel erfaring fra New York, hvor han tidligere har drevet strategiske projekter for bureaugruppen Dentsu. Han har senest supportet digitale transformations projekter for globale brands i Wunderman Thompson MAP. Christian har igennem 6 år arbejdet som full-stack udvikler hos Wunderman Thompson MAP. Her har han ledet et produktteam med fokus på udvikling af kommercielle produkter, effektivisering, automatisering og global skalering af virksomhedens operationelle organisation.

"Vi er alle taknemmelige for den læring og de mennesker vi har mødt de seneste år, samt muligheden for at arbejde med nogle af verdens største brands. Nu glæder vi os til at komme helt tæt på ambitiøse DTC brands og hjælpe dem med at skalere deres forretning. Blazar Capitals mindset og agilitet passer utrolig godt til den måde vi ønsker at drive et bureau på."

– Simon Hynkemeier olesen | Co-founder hos Mercive

logologo
Lyst til at samarbejde?
København Kontor

Vestergade 18E, 3.
1456 Copenhagen
CVR: 43399233

Følg os

LinkedIn
Instagram

Cookie og Privatlivspolitik
Copyright © 2023. Mercive. All rights reserved.