Head of Marketing

Brænder du for at skabe og implementere effektive marketingstrategier, og har du erfaring med at drive kunder og lede specialistteams? Så er det dig, vi søger til stillingen som Head of Marketing hos Mercive.

Om Mercive

Mercive er en førende ecommerce konsulentvirksomhed specialiseret i Shopify. Vi skaber stærke digitale løsninger, der er skræddersyet til vores kunders behov. Igennem udvikling, design, performance marketing og strategisk rådgivning, hjælper vi vores kunder med at få success online og brænder oprigtigt for at gøre en forskel for vores kunder.

Om jobbet som Head of Marketing

Som Head of Marketing bliver du ansvarlig for at drive og udvikle vores marketingafdeling. Du vil få en central rolle i at forme afdelingens retning og sikre, at vi leverer resultater på tværs af vores kunders forskellige forretningsmodeller og størrelser.

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Standardisering af processer og arbejdsgange: Udvikling af effektive operationelle processer for vores marketingydelser. Du sikrer, at vi arbejder struktureret og opnår optimale resultater for både små og store kunder. Dette inkluderer effektiv ressourcefordeling, udvikling af frameworks til performanceoptimering og ensartet afrapportering af resultater.
  • Strategiudvikling for vores marketingkunder: Du vil være den strategiske sparringspartner, der udvikler og implementerer løsninger, som passer til kundernes specifikke behov og mål.
  • Ledelse og teamudvikling: Du står i spidsen for marketingteamet og sikrer, at teamets kompetencer løbende udvikles.
  • Ansvar for opgavefordeling: Du sikrer, at specialisterne har klare mål og opgaver, så vi leverer på højeste niveau.
  • Implementering af marketinginitiativer: Du udvikler og implementerer vores marketingservices i samarbejde med ledelsen, hvilket opfylder både kort- og langsigtede mål.

Din profil

Vi søger en erfaren person, der har en omfattende forståelse for digital marketing og tidligere har arbejdet i en hands-on-rolle som kundevendt specialist. Det er vigtigt, at du har erfaring med PPC og kendskab til paid social, så du kan forstå, udfordre og udvikle specialisternes arbejde.

  • Har mindst 5 års erfaring inden for digital marketing og tidligere har arbejdet med PPC samt paid social.
  • Har erfaring fra bureauverdenen og kan dokumentere succesfulde projekter og cases på tværs af forskellige brancher.
  • Har en stærk strategisk forståelse og kan omsætte data til værdifulde indsigter og handlinger.
  • Forstår dig på data og dens betydning for platformenes algoritmer.
  • Har erfaring med AI, og hvordan dette kan påvirke effektivitet og resultaterne af digitale marketingaktiviteter.
  • Evner at arbejde struktureret og skabe effektive arbejdsgange, der sikrer høj kvalitet og effektivitet.
  • Er en motiverende leder, der kan udvikle og inspirere dit team.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos Mercive får du mulighed for at være med til at bygge og forme vores marketingafdeling. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen og få stor indflydelse på virksomhedens udvikling. Du kommer ind på et tidligt stadie i vores marketingrejse, og det betyder, at du får muligheden for at sætte dit personlige præg på virksomheden og får ansvaret for at effektivisere vores marketingafdeling, så vi sikrer vækst.

Benefits hos Mercive

  • Kaffe, sodavand og snacks på kontoret.
  • Frokostordning i tilknyttet restaurant.
  • Fredagsbar og hyggelige team-events.
  • Vores kontor er placeret på Christianshavn i flotte omgivelser tæt ved vand og metro.

Ansøgning

Lyder denne rolle som noget for dig? Send dit CV og en motiveret ansøgning til alexander.weidinger@mercive.com. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Bliv en del af Mercive – og hjælp os med at skabe resultater, der gør en forskel!

logologo
Lyst til at samarbejde?
København Kontor

Strandgade 56, 2.tv.
1401 København
CVR: 43399233

Følg os

LinkedIn
Instagram

Cookie og Privatlivspolitik
Copyright © 2024. Mercive. All rights reserved.