Performance marketing handler om at få mest muligt ud af dit marketingbudget ved at fokusere på det, der faktisk skaber salg og vækst, og ikke kun klik og flotte tal i et dashboard. Her får du et praktisk overblik over, hvordan klare KPI’er, gennemtænkt kanalbrug, løbende konverteringsoptimering og solid tracking tilsammen skaber et stærkt fundament, hvor din markedsføring kan måles, styres og skaleres effektivt.
Performance marketing: få mere ud af dit marketingbudget
Performance marketing lyder for mange som noget, der kun handler om annoncer og dashboards. Ja, der er masser af tal, men hvis du kun kigger på klik og pris pr. klik, ender du ofte med at optimere dig til middelmådighed.
I praksis handler performance marketing om at kunne måle, prioritere og forbedre effekten af din markedsføring, så du får mere for de samme penge. For e-commerce og Shopify webshops betyder det typisk, at du arbejder målrettet med sammenhængen mellem trafik, budskab, landingsside og konvertering.
Performance marketing strategi
En god performance marketing strategi starter ikke i Ads Manager. Den starter med, at du ved, hvad du måler efter, og hvorfor. Ellers bliver din strategi bare en række kampagner med forskellige navne, uden en tydelig retning.
Når strategien er på plads, bliver det langt lettere at prioritere, hvad der skal skaleres, hvad der skal testes, og hvad der skal stoppes. Det gælder både for budget, kreative formater, målgrupper og landingssider.
KPI’er der giver mening
Du behøver ikke 27 KPI’er. Du behøver de rigtige. For mange webshops giver det mening at definere KPI’er, der følger kunderejsen fra klik til køb og videre til genkøb, så du undgår at optimere på signaler, der ikke hænger sammen med forretningen.
Det kan for eksempel være:
- Omsætning og ordrevolumen, så du kan vurdere vækst og efterspørgsel
- Dækningsbidrag eller profit pr. ordre, så du ikke skalerer noget, der ikke kan bære sig
- Konverteringsrate, så du kan forstå om onsite-oplevelsen matcher trafikken
- LTV og genkøb, hvis din forretning bygger på kunderelation og retention
Når KPI’erne er defineret, kan du knytte dem til konkrete beslutninger, som for eksempel hvordan du fordeler budget, vælger kampagnemål og prioriterer hvilke landingssider der skal optimeres først.
Google Ads og Paid Social
Google Ads og Paid Social kan begge være stærke kanaler i performance marketing, men de gør ikke det samme. Google fanger ofte eksisterende efterspørgsel, mens Paid Social typisk er stærk til at skabe den. Hvis du behandler kanalerne ens, får du ofte et setup, der ser pænt ud i rapporten, men som ikke bygger forretning over tid.
Det kræver også, at din webshop kan holde på trafikken. Hvis landingssiden er langsom, utydelig eller rodet, betaler du i praksis for at sende folk ind i en butik, hvor oplevelsen ikke hjælper dem videre.
Konverteringsoptimering (CRO) og performance marketing
CRO er ikke pynt. Det er den del, der gør, at dine annoncekroner ikke fordamper. Konverteringsoptimering er løbende forbedringer og ikke et engangsprojekt, fordi brugeradfærd, sortiment, konkurrence og trafikmix ændrer sig hele tiden.
Når vi arbejder med konverteringsoptimering, handler det typisk om at bruge data og iterative tests til at finde friktion i kunderejsen og fjerne den. Hvis du vil dykke ned i tilgangen, kan du læse mere om konverteringsoptimering (CRO).
Et konkret eksempel på, hvor meget det kan rykke, finder du i casen med Planet Nusa, hvor en ny produktside resulterede i et 171,5 procent løft i add-to-cart, fordi der blev arbejdet struktureret med oplevelsen.
Tracking, data og attribution
Hvis din tracking halter, halter hele din performance marketing. Det er en dårlig vane at optimere ud fra data, du ikke stoler på, men det sker oftere, end mange vil indrømme.
Målet er et datagrundlag, hvor du kan træffe beslutninger uden at gætte. Det betyder typisk styr på events, consent, platforme og definitioner, så et køb faktisk er et køb, og ikke tre forskellige ting afhængigt af, hvor du kigger.
Shopify som fundament for performance marketing
Performance marketing bliver sjældent bedre end den webshop, den sender trafik til. Derfor giver det mening at se marketing og webshop som ét samlet system, hvor onsite, kanaler og data spiller sammen.
Når du arbejder seriøst med skalering, kan tekniske valg som hastighed, fleksibilitet og integrationer få reel betydning for både konverteringsrate og mulighederne for at teste og optimere. Hvis du vil se, hvordan et mere avanceret setup kan spille sammen med vækst, kan du læse om Headless Commerce, eller få et overblik over lignende projekter via vores cases.
En enkel tommelfingerregel
Hvis performance marketing giver mening uden et stærkt onsite-fundament, så har du sandsynligvis et problem. Jo bedre din webshop er til at hjælpe brugeren fra interesse til køb, jo lettere bliver det at skalere dine kanaler uden at forringe effektiviteten.
Hvis du vil have sparring på performance marketing, CRO eller setup af tracking, kan du skrive til os på contact@mercive.com eller ringe på +45 61 60 29 83.
